med plads til at leve

 

AZ Huse er et alsidigt og meget fleksibelt arkitekt- og byggefirma, vi opfører årligt mellem 150 og 200 helårsboliger, over hele landet. Kald det typehuse, parcelhuse, individuelle villaer eller arkitekttegnet – hos AZ Huse tilbyder vi et af landets største og bredeste programmer inden for boliger. Vi sætter kompromisløst fokus på gennemført kvalitet, håndværksmæssigt såvel som i valg af materialer og indretning. Dertil kommer et kreativt og funktionelt design, inde som ude. Vi bygger ikke bare huse – vi skaber hjem. Og vi bygger rammerne op omkring jeres ønsker og behov.

 

Hos AZ Huse har vi allerede skabt mange oaser af spændende og velindrettede boliger til både seniorer, det unge par, enlige og den lille familie. - Harmoniske og velfungerende bebyggelser, hvor bolig, grund og omgivelser går op i en højere arkitektonisk enhed.

 

Vores hus er et rigtigt AZ Hus. Et hus vi har været med til at skabe – et nyt hjem. Vi ved godt, at vores hus bliver jeres hus – men når vi siger vores hus, er det fordi det er det, som er vores filosofi. Det er et hus som vi føler noget for og værner om som var det vores eget, noget vi er stolte af. Tegningen illustrerer det det er. En ide, en tanke, en drøm om at få lige præcis det hus man ønsker sig. Et hus man selv har været med til at skabe.